Mission, vision og værdier

VUC&hf Nordjyllands mission og vision

Mission

Vi udbyder almene og studieforberedende adgangsgivende uddannelser af høj kvalitet til unge og voksne i hele Nordjylland

På den måde sikrer vi,

-       at unge og voksne kan erhverve sig de prøver og eksamener, der er nødvendige og adgangsgivende for deres videre uddannelse.

-       at unge og voksne til stadighed kan imødekomme de uddannelseskrav, samfundet og erhvervslivet stiller.

-       at unge og voksne i Nordjylland sikres et lokalt tilbud om almen og studieforberedende adgangsgivende undervisning.

-       at det lokale samarbejde på uddannelses-, beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet kan foregå enkelt og effektivt.


Vi øger den samfundsmæssige sammenhængskraft i Nordjylland 

 På den måde sikrer vi,

-       at flere unge og voksne inkluderes uddannelses- og arbejdsmæssigt.

-       at flere unge og voksne opnår forudsætninger for at udvikle personlig myndighed og aktivt medborgerskab.


Vi øger den enkeltes faglige, personlige og sociale kompetencer og understøtter den enkeltes forudsætninger for at bruge dem 

På den måde sikrer vi,

-       at unge og voksne i Nordjylland kan udnytte det potentiale, de har i forhold til deres mål.

-       at bevægelsen fra ikke-uddannet eller kortuddannet til videre uddannelse bliver mulig, fx fra ufaglært til faglært og fra faglært til videregående uddannelse.

Vision

-       Vi vil opleves som en kompetent, relevant og central del af det samlede uddannelsestilbud for unge og voksne i Nordjylland.

-       Vi vil opleves som det åbenlyse uddannelsesvalg for både målrettede og mere uafklarede unge og voksne og sikre den enkeltes progression.

-       Vi vil opleves som en uddannelsesinstitution, som er i stand til at samle en bred vifte af unge og voksne, som her flytter sig fagligt og personligt og fortsætter videre mod forskellige mål.

-       Vi vil opleves som en synlig og tilstedeværende uddannelsesinstitution, som er tilgængelig i hele Nordjylland.

-       Vi vil opleves som en naturlig og troværdig samarbejdspartner eksempelvis for kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder i Nordjylland.

-       Vi vil opleves – både udefra og indefra – som en velorganiseret organisation og et attraktivt og udviklende uddannelsessted.


Visionen evalueres i 2020.



VUC&hf Nordjyllands værdier

Læring, faglighed og dannelse er vores absolutte værdier. Det er vores kerneydelse, eller de værdier, der har afsæt i lovene og bekendtgørelserne. Det er dét, vi leverer til vores kursister hver eneste skoledag hele året. Og det er dét, der altid ligger til grund for det, vi gør:

  • Vi skaber læring for hver enkelt kursist
  • Vi er professionelle i vores arbejde
  • Vi har fagligt engagement
  • Vores undervisning er nærværende
  • Vi skaber udviklingsmuligheder
  • Vi lægger vægt på kursisternes udvikling af personlig myndighed
  • Vi er rollemodeller

Ansvar, anerkendelse, rummelighed, gensidig respekt er alle relative værdier, der viser kulturen på VUC&hf Nordjylland. Det er de værdier, der danner rammen for vores adfærd på VUC&hf Nordjylland – både ledelse, medarbejdere og kursister.


På VUC&hf Nordjylland er vi alle medansvarlige for læring og motivation:

Medarbejdere

  • Vi har frihed under ansvar
  • Vi har ansvar overfor hinanden
  • Vi viser ansvarlighed via rammer og regler

Kursister 

  • Vi har ansvar for egen uddannelse og studieaktivitet
  • Vi har ansvar overfor hinanden


På VUC&hf Nordjylland har vi respekt og forståelse for hinanden:

Medarbejdere

  • Vi har respekt for individuelle forskelligheder
  • Vi har gode relationer mellem lærer og kursist, leder og medarbejdere og til vores samarbejdspartnere
  • Vi har respekt og forståelse for vores fælles rammer og regler
  • Vi prioriterer åbenhed og fællesskab

Kursister

  • Vi har respekt for individuelle forskelligheder
  • Vi har respekt og forståelse for vores fælles rammer og regler
  • Vi prioriterer åbenhed og fællesskab
  • Vi deltager i undervisningen og fælles arrangementer

På VUC&hf Nordjylland anerkender vi hinanden og er alle en del af fællesskabet:

Medarbejdere

  • Vi har positive forventninger til hinanden
  • Vi går i dialog med hinanden
  • Vi bruger positiv motivation
  • Vi har nærvær

Kursister

  • Vi har positive forventninger til hinanden
  • Vi går i dialog med hinanden
  • Vi har nærvær
  • Vi taler pænt og hjælper hinanden
 

På VUC&hf Nordjylland har vi plads til menneskelig forskellighed:

Medarbejdere

  • Vi arbejder med rummelighed som en del af den enkeltes uddannelsesforløb
  • Vi sætter det enkelte menneske først
  • Vi rummer den enkelte og dennes faglige udfordringer
  • Vi tager hensyn til den enkeltes personlige og sociale udfordringer
  • Vi har empati og viser omsorg

Kursister

  • Vi arbejder med rummelighed som en del af egen læring
  • Vi sætter det enkelte menneske først
  • Vi har empati og viser omsorg




DU KAN OGSÅ LÆSE OM:

Hjemmesiden bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.