Startdato:

26-10-2018

Overskrift:

Vild med e-sport?

Billede:
Nyhedstekst:

HF E-SPORT


Er du vild med e-sport, men vil have en almen uddannelse, der giver dig gode muligheder for at læse videre, så er hf e-sport på VUC&hf Nordjylland i Aalborg det rette valg for dig.


Her bliver du en del af et fællesskab omkring din store interesse for e-sport og gaming samtidig med, at du tager en 2-årig almengymnasial uddannelse, der giver adgang til en lang række korte og mellemlange videregående uddannelser samt med et overbygningsforløb også til at søge optagelse på universitetet.


UDDANNELSEN

Undervisningen består af en blanding mellem de almene fag, som er en del af hf-uddannelsen, samt to ugentlige moduler, der står i e-sportens tegn. E-sportsdelen foregår i vores eget nyindrettede e-sportslokale med de nyeste computere og en bred vifte af spil, fx CS: GO, LOL, Hearthstone og Fortnite.


Hf e-sport er for alle med interesse for gaming og e-sport og optagelse på linjen kræver, at du opfylder optagelseskravene

til hf, men kræver ingen særlige forudsætninger på e-sportsområdet. Vores kompetente trænere vil kunne udfordre og udvikle dig uanset, om du er nybegynder, men med stor lyst til gaming, eller om du allerede er erfaren på området. 


I e-sportsdelen vil vi have fokus både på spildelen, hvis du fx går med ambitioner om at blive professionel spiller, men også på alle de andre aspekter af e-sportsverdenen omkring managerarbejdet, spiludvikling, markedsføring, afholdelse af turneringer mm. Som en del af uddannelse vil du få mulighed for at deltage i forskellige turneringer som spiller, men også på klassens studietur at besøge et af de store e-sportsevents i udlandet.


Den daglige undervisning i hf-fagene vil også være inspireret af e-sportsverdenen i de forløb, hvor det giver mening – fx ved at arbejde med gamingkulturen, skrive spilanmeldelser mm.


TILMELDING

Du søger om optagelse på hf e-sport på optagelse.dk eller ved henvendelse i studievejledningen i Aalborg.

Hvis du vil have retskrav på optagelse, skal du søge inden den 15. marts 2019. Efter 15. marts 2019 kan du - efter ansøgning - optages, hvis vi har plads på holdet, og du i øvrigt opfylder optagelsesbetingelserne til hf.


ØKONOMI

Det er gratis at gå på hf e-sport- Dog er der en kopiafgift på 500 kr. samt udgifter til studietur og evt. andre ekskursioner i forbindelse med e-sportsaktiviteter.


START

Hf e-sport starter august 2019. Henvend dig for en afklarende samtale. Se kontaktoplysninger herunder.


Hjemmesiden bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.