Startdato:

22-06-2018

Overskrift:

Monira Brim og Irmantas Girdenis læser dansk som andetsprog på VUC: Vil være et forbillede for børnene

Billede:
_G9A8350
Nyhedstekst:

af Anina Harald Schmidt


På VUC&hf Nordjylland, afdelingen i Hobro, møder vi Monira og Irmantas. Monira er 34 år, fra Syrien, gift og har tre børn. Irmantas er 27 år og kommer oprindelig fra Litauen. Han har en kæreste, der også kommer fra Litauen - og en søn.  


Vejen til Danmark

Det er ni år siden, at Irmantas flyttede til Danmark. Forinden var han også forbi Spanien, Norge og Sverige, hvor han havde forskellige jobs. I 2013 flyttede han, efter fire år i København, til Sønderborg, hvor han begyndte at arbejde som mekaniker hos sin bror:  


”Derefter begyndte jeg at arbejde hos en landmand. Der var jeg i fire år. Og da jeg så ikke kunne være der mere, blev kommunen og jeg enige om, at det ville være en god idé at tage en uddannelse. Det er den bedste forudsætning for et arbejde i Danmark; på den måde vil jeg kunne få et mere varigt job – og en bedre løn. Og det vil jeg jo rigtig gerne,” siger han og tilføjer:


”Da jeg boede i Litauen, havde min familie ikke mange penge – og vilkårene i landet er bare ikke så gode som andre steder i Europa. Så jeg var faktisk kun 17 år, da jeg rejste ud af landet for første gang.”


_G9A8360


Monira er kommet til Danmark af en helt anden årsag: krigen i Syrien. Hendes mand var den første, der kom til Danmark. Derefter kom Monira og børnene:


”Jeg startede med at gå på Sprogskolen, da jeg kom til Danmark. Så tog jeg et AMU-kursus i madlavning og begyndte så i et løntilskud, hvor jeg lavede mad. Men det er, som Irmantas siger, svært at få et rigtigt job uden en uddannelse – og uden at kunne tale sproget 100%. Så derfor besluttede jeg mig for, at jeg skulle begynde her på VUC. For at blive endnu bedre til dansk. Og for at komme i gang med en uddannelse,” siger hun.


Monira og Irmantas går i klasse sammen med ca. 30 andre, hvor bagland og baggrund er vidt forskellige.

_G9A8371



Bedre hver dag

Monira og Irmantas er de i gang med et forløb, som hedder ’dansk som andetsprog’. Og begge er de glade for at gå lige netop på VUC:


”Jeg er rigtig glad for at gå her. Lærerene er søde og hjælpsomme – det er noget helt andet at gå i skole her end i mit hjemland. Der har man kortere skoledage, men til gengæld rigtig mange lektier for. I Syrien gik jeg også kun i skole til 6. klasse. Min familie er stor, jeg har rigtig mange søskende, så jeg besluttede selv, at jeg ville stoppe og i stedet hjælpe til med at forsørge min familie,” siger Monira og fortsætter:


”Men det er anderledes her i Danmark – der er det nødvendigt at gå i skole, hvis man vil have et arbejde. Og jeg er rigtig glad for at gå her på VUC. Lærerne er dygtige og jeg kan mærke, at jeg bliver bedre hver dag. Både til at tale og skrive på dansk. Før jeg begyndte her, var jeg også lidt genert, men det er jeg ikke nu. Selvom jeg måske ikke siger alting rigtig hver gang, så kaster jeg mig alligevel ud i det. Det er den eneste måde, jeg kan blive bedre på.”


Hendes klassekammerat Irmantas er enig. Han kan også mærke, at han er blevet meget bedre, efter han er begyndt på VUC:


”Mine danske venner siger, at jeg er blevet meget bedre til at tale dansk, efter jeg er begyndt her. Det kan jeg også selv mærke. Det, jeg har sværeste ved, er at skrive på dansk. Danskerne spiser mange endelser og bogstaver – det gør det altså lidt svært,” siger han og smiler:


”Ja, det er rigtigt,” siger Monira.


”Og de stumme bogstaver er også svære. Det har jeg talt meget med min søn om derhjemme, han spørger tit; hvornår skal jeg udtale eksempelvis h’et? Min datter, der går i 5.klasse, kan heldigvis hun kan hjælpe os,” griner hun.


Et forbillede for børnene

Efter sommerferien skal de begge fortsætte på VUC, og planen er at begynde på 9.klasse. Og for Monira og Irmantas betyder det at få en uddannelse rigtig meget:


”I Danmark har man de bedste forudsætninger, hvis man har en uddannelse. Både for et godt job, og for en god løn. Og man har bare alle muligheder her,” siger Irmantas og fortsætter:


”Jeg er slet ikke i tvivl om, hvad jeg vil. Jeg vil gerne være elektriker, og jeg har allerede en praktikplads, som venter på mig. Det er det, jeg drømmer om. Og så er det vigtigt for mig at være et forbillede for min søn. Jeg vil gerne have, at han synes, at hans far er dygtig, fordi han har fået en uddannelse og et godt arbejde.”


Også for Monira betyder det meget, at børnene har en god rollemodel derhjemme:


”Jeg vil selvfølgelig også gerne være et forbillede for mine børn derhjemme. Det betyder rigtig meget for mig, at de ser, at det er vigtigt at gå i skole, og at få en uddannelse.”


Monira drømmer om enten at blive køkkenassistent eller frisør. Mulighederne holder hun åbne lidt endnu.

Hjemmesiden bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.