Nordjylland:

Af Jørn Simonsen

Mandag den 15. januar 2012

Mim drøm er at blive bedre til at læse og skrive, så jeg begyndte på VUC, da jeg stoppede med at sejle ved DFDS. Der var en, der fortalte mig, at hun havde set en artikel om et ordblindekursus på VUC i Aalborg.

På VUC fik jeg lært at bruge fx cd ord, som er en stor hjælp, for hvis jeg ikke havde cd ord, havde det været alt for svært at skrive en bog.

Da jeg gik i land, fik jeg arbejde hos Schulstad/Lantmannen, så var det nemmere at gå i skole og passe arbejdet. Jeg har altid været klar over, at jeg er ordblind, men jeg har altid skubbet det væk og klaret det alligevel.

Det ordblindekursus, jeg startede på, var efter sommerferien i år 2006. I begyndelsen var det svært at gå i skole igen, men efterhånden blev det bedre, for når jeg går ind for noget, så går jeg op i det 100% og gør alt det, jeg kan.

For min skolegang var ikke så sjov. Jeg gik på Godthåbsgadeskole i en hjælpeklasse, hvor vi kun var 6 elever. Det var ikke særlig sjovt, for vi fik alle de lærere, de ikke kunne bruge andre steder, men efter 8 år kom jeg på Mejlby efterskole, som er en skole for ordblinde. Det var meget bedre.

Der var værksteder, hvor man lærte at lave forskellige ting. Man skulle selv regne ud, hvor mange ting man skulle bruge til fx, hvis vi blev sat til at lave en stol. Der var også en gård, som vi skulle sætte i stand. Vi skulle selv lave mad og holde styr på husholdningsbudgettet.

Efter Mejlby efterskole gik jeg i lære som bager. Det var ikke nemt, for på bagerskolen fik man ikke meget hjælp, for man havde ikke de hjælpemidler, man har i dag.

Men på VUC i Aalborg begyndte det at gå fremad, for jeg havde en lærer, som hedder Susan. Hun var en stor hjælp.

Jeg hørte om Nota, som indlæser lydbøger. Det er til blinde, men de vil gerne have andre med. Jeg hører lydbøger, når jeg kører på arbejde, og nu kan jeg lige pludselig snakke med om, når andre har læst en bog og synes den er god. Jeg kan også selv fortælle om mine egne oplevelser om en god bog.

Men det er stadigvæk svært, når jeg skal skrive en tekst fx skrive en sms eller en email, for jeg er bange for at stave forkert, men dem jeg skriver med ved godt, at jeg er ordblind.

Når jeg får et brev fra banken eller andre steder fra prøver jeg selv at læse det, og det går bedre.

I 2011 startede jeg på et danskkursus på G-niveau. for jeg vil gerne tage 9. klasse afgangseksamen i dansk, for den har jeg aldrig fået i folkeskolen. Men selvom jeg går i skole, så bliver jeg aldrig god til at læse og skrive, men jeg kan altid blive bedre, end jeg var engang.

På det ordblindekursus, jeg var på på VUC, skrev jeg en bog om dengang, jeg sejlede på QE2 som chefbager, og dengang jeg arbejdede i USA og Australien som bager.

Det var ikke nemt at skrive en hel bog, det tog næsten 4 år at skrive den, men med hårdt arbejde og med en stor hjælp fra min lærer, gik det. Bogen jeg skrev, er jeg meget stolt af, og dem, der har læst den, synes den er god, og de er imponerende over det store arbejde, jeg har lagt i bogen. Så selv om jeg er ordblind, kan jeg med hårdt arbejde nå langt.

Da jeg startede på VUC i Aalborg, var det drømmen at blive bedre til at læse og stave. Det er blevet meget bedre, men det er stadig svært at sætte mig ned med en god bog eller avisen. Dem der kender mig siger, at der er sket stort fremskridt.

Som en kollega sagde til mig forleden, da han for første gang mødte mig: En gang svarede jeg aldrig på en sms, men nu svarer jeg altid, og jeg skriver også tilbage.