Nordjylland:

Selvtilliden fik et boost

Jane ville gerne have været på HF efter 10. klasse, men blev sorteret fra. Og i dag erkender hun, at hun dengang ikke var parat.  
- Dengang havde jeg nok ikke kunne gennemføre, siger hun.

Hun besluttede sig i stedet for at gå i kokkelære, men da hun ikke kunne få en læreplads, tog hun til Island for at arbejde på et plejehjem, og endte med at blive der flere år. Hun fik erfaring fra flere områder og var i en periode hjemme i Danmark for at uddanne sig til social- og sundhedsassistent.

Da hun i 1996 vendte hjem, fik hun derfor også arbejde som SOSU-assistent, men i 2000 fik hun en arbejdsbetinget skulderskade, der gjorde, hun måtte stoppe med at arbejde.
- Så stod jeg der. "Hvad skulle jeg nu?" fortæller hun og beskriver, hvordan hun søgte revalidering og kom i dialog med VUC om at blive socialrådgiver.

- Havde du spurgt mig for 10 år siden, om jeg skulle have en anden uddannelse, havde jeg sagt nej. Det troede jeg da ikke, jeg kunne. Men jeg fik meget hjælp til at komme i gang på VUC, og det var et skulderklap at kunne starte på HF enkeltfag - det fik mig ligesom i gang, fortæller Jane.

Hun beskriver sit toårige forløb med HF enkeltfag som afgørende for sit videre studieliv. Især den dynamik der var i klassesammensætningen gjorde en forskel. Aldersspredningen var stor - fra 18-70 år - men alle havde et konkret mål med at være der. Ville det og havde selv valgt det. Derfor lærte de rigtig meget.
- Jeg voksede helt enormt i mine to år på HF enkeltfag. Fagligt og personligt. De succesoplevelser, jeg havde, gav mig selvtillid og mod på at fortsætte, fortæller hun.

Undervejs fik Jane hjælp til flere af fagene, og da hun dumpede skriftlig engelsk gik tre lærere ind og hjalp hende frem til re-eksamen.
- Min psykologi-lærer hjalp mig med dansk grammatik, som jeg havde svært ved og som gjorde, jeg slet ikke forstod den engelske. Min engelsklærer hjalp mig med den engelske grammatik og min samfundsfagslærer hjalp mig med at læse og udtale engelsk. Så det var faktisk lærere, der ikke alle havde noget med den eksamen at gøre, som støttede op om mig. Det var meget overvældende og jeg er meget taknemmelig, for jeg gik jo fra at dumpe til at få et 7-tal, siger hun.

Som 34-årig startede Jane i 2004 på socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet. I 2008 blev hun færdig og havde allerede et job før sin sidste eksamen.

Da Jane gik ud af 10. klasse kunne hun ikke komme ind på HF. I dag har hun en universitetsuddannelse og overvejer at tage en diplomuddannelse inden for sociale fag, så hun kan specialisere sig yderligere. Hun mener, at forløbet på VUC gav hende troen på, at hun kunne.
- Det var nogle rigtig gode år, der gav mig mod på mere. Jeg blev fagligt styrket, men det samme gjorde min selvtillid, afslutter hun.

Af Kaj Overgaard

Oprindeligt havde jeg kun en 10. klasses eksamen fra 1971, som trængte til at blive opdateret til det årtusind, vi lever i nu. Derfor tog jeg beslutningen om at starte på en HF-uddannelse på VUC&hf i Hadsund, da jeg blev fyret fra mit mangeårige arbejde.

Det er helt utroligt, hvad der ligger af muligheder, når man er så uheldig at trække det gule kort på arbejdsmarkedet. Hvis altså dommerne i systemet giver dig lov til at spille med i hele kampen.

Måske nåede du ikke at være klar, før der blev fløjtet op til første halvleg af arbejdslivets kampe, eller måske var du bare så glad for dit arbejde, at du ikke overvejede de muligheder, de andre hold tilbød.

Derfor er det heldigt, at VUC&hf tilbyder hjælp til 2. halvleg af arbejdslivet, så du igen kan få en plads på holdet. Især synes jeg, det er vigtigt at være klar, inden 3. halvleg går i gang og anekdoterne skal genfortælles - for så er tiden gået, og arbejdskammeraterne er gået hjem.

Jeg har været meget glad for chancen til at få en ny grunduddannelse på VUC&hf i Hadsund. Første del via SVU (Statens voksenudannelsesstøtte), og i dommerens tillægstid som arbejdssøgende har jeg nu afsluttet en hel HF-eksamen.

Jeg håber nu, at min karantæne fra arbejdslivet er udstået. Men især håber jeg på, at endnu flere vil forlade pladserne på tilskuerrækkerne og udskiftningsbænken og i stedet deltage i kampen på VUC&hf og derved få ændret på rollen fra passiv til aktiv i ventetiden på det næste job.

Af Jørn Simonsen

Mandag den 15. januar 2012

Mim drøm er at blive bedre til at læse og skrive, så jeg begyndte på VUC, da jeg stoppede med at sejle ved DFDS. Der var en, der fortalte mig, at hun havde set en artikel om et ordblindekursus på VUC i Aalborg.

På VUC fik jeg lært at bruge fx cd ord, som er en stor hjælp, for hvis jeg ikke havde cd ord, havde det været alt for svært at skrive en bog.

Da jeg gik i land, fik jeg arbejde hos Schulstad/Lantmannen, så var det nemmere at gå i skole og passe arbejdet. Jeg har altid været klar over, at jeg er ordblind, men jeg har altid skubbet det væk og klaret det alligevel.

Det ordblindekursus, jeg startede på, var efter sommerferien i år 2006. I begyndelsen var det svært at gå i skole igen, men efterhånden blev det bedre, for når jeg går ind for noget, så går jeg op i det 100% og gør alt det, jeg kan.

For min skolegang var ikke så sjov. Jeg gik på Godthåbsgadeskole i en hjælpeklasse, hvor vi kun var 6 elever. Det var ikke særlig sjovt, for vi fik alle de lærere, de ikke kunne bruge andre steder, men efter 8 år kom jeg på Mejlby efterskole, som er en skole for ordblinde. Det var meget bedre.

Der var værksteder, hvor man lærte at lave forskellige ting. Man skulle selv regne ud, hvor mange ting man skulle bruge til fx, hvis vi blev sat til at lave en stol. Der var også en gård, som vi skulle sætte i stand. Vi skulle selv lave mad og holde styr på husholdningsbudgettet.

Efter Mejlby efterskole gik jeg i lære som bager. Det var ikke nemt, for på bagerskolen fik man ikke meget hjælp, for man havde ikke de hjælpemidler, man har i dag.

Men på VUC i Aalborg begyndte det at gå fremad, for jeg havde en lærer, som hedder Susan. Hun var en stor hjælp.

Jeg hørte om Nota, som indlæser lydbøger. Det er til blinde, men de vil gerne have andre med. Jeg hører lydbøger, når jeg kører på arbejde, og nu kan jeg lige pludselig snakke med om, når andre har læst en bog og synes den er god. Jeg kan også selv fortælle om mine egne oplevelser om en god bog.

Men det er stadigvæk svært, når jeg skal skrive en tekst fx skrive en sms eller en email, for jeg er bange for at stave forkert, men dem jeg skriver med ved godt, at jeg er ordblind.

Når jeg får et brev fra banken eller andre steder fra prøver jeg selv at læse det, og det går bedre.

I 2011 startede jeg på et danskkursus på G-niveau. for jeg vil gerne tage 9. klasse afgangseksamen i dansk, for den har jeg aldrig fået i folkeskolen. Men selvom jeg går i skole, så bliver jeg aldrig god til at læse og skrive, men jeg kan altid blive bedre, end jeg var engang.

På det ordblindekursus, jeg var på på VUC, skrev jeg en bog om dengang, jeg sejlede på QE2 som chefbager, og dengang jeg arbejdede i USA og Australien som bager.

Det var ikke nemt at skrive en hel bog, det tog næsten 4 år at skrive den, men med hårdt arbejde og med en stor hjælp fra min lærer, gik det. Bogen jeg skrev, er jeg meget stolt af, og dem, der har læst den, synes den er god, og de er imponerende over det store arbejde, jeg har lagt i bogen. Så selv om jeg er ordblind, kan jeg med hårdt arbejde nå langt.

Da jeg startede på VUC i Aalborg, var det drømmen at blive bedre til at læse og stave. Det er blevet meget bedre, men det er stadig svært at sætte mig ned med en god bog eller avisen. Dem der kender mig siger, at der er sket stort fremskridt.

Som en kollega sagde til mig forleden, da han for første gang mødte mig: En gang svarede jeg aldrig på en sms, men nu svarer jeg altid, og jeg skriver også tilbage.

Vil give andre aha-oplevelser

Han søgte ind til militæret efter folkeskolen og fortsatte sin karriere der de følgende år. I 2004 blev han første gang udsendt til Kosovo og siden tog han også en tur til Irak, før han ville hjem og starte på politiskolen. Men under opholdet i Irak blev Frank som MP'er sat til at undervise en række lokale betjente - og det ændrede hans fokus fuldstændigt.
- Jeg fik øjnene op for noget helt andet, end det, jeg troede, jeg ville hjem og lave. Det var bare så fedt at opleve, at man med sin undervisning kan rykke folk og give dem aha-oplevelser, de virkelig kan bruge til noget efter undervisningen, fortæller han.

Jo mere han tænkte over det, desto flere fordele synes han, der var ved at skifte spor. Han havde ikke lyst til at blive i militæret og være tvunget til at blive udsendt hele tiden. Og uddannelsen til politibetjent betød en lang årrække i København, som han heller ikke havde lyst til.

Så han tog en snak med en vejleder på VUC&hf Nordjylland og fik sammensat fagene til en HF.
- Imellem mine udsendelser havde jeg taget en række enkeltfag, så jeg manglede kun nogle få fag for at have en hel HF. Samtidig kunne jeg få merit for et par fag, fordi jeg havde noget undervisning fra militæret. Så det endte faktisk med, at jeg kunne tage det sidste på et år, fortæller Frank.

Han fremhæver friheden og ansvaret for egen læring som nogle af de største fordele ved VUC&hf Nordjylland.
- Du kan selv strukturere din tid, og så længe du bare aftaler med din læsegruppe, hvad I skal lave, kan du tilpasse det, som du synes. Det kræver selvfølgelig selvdisciplin, men den del var jeg ligesom vant til fra militæret, siger han, og påpeger både det faglige og det sociale som berigende i sit eget forløb.

Især Franks samfundsfagslærer gjorde et stort indtryk.
- Han var meget inspirerende og undervisningen var så spændende, at jeg blev sulten efter mere viden. Det var der, jeg fandt ud af, at jeg ville være samfundsfagslærer, siger han.

Siden er samfundsfaget blevet kombineret med historie, og han er netop blevet bachelor. Han forestiller sig, at han skal være gymnasielærer, når han er færdig med sin kandidat. Han er i hvert fald sikker på, at han vil bruge uddannelsen til at lære fra sig og rykke folk fagligt - og forhåbentlig inspirere dem på samme måde som han selv blev det, da han tog sin HF på VUC&hf Nordjylland.