- Fagbeskrivelser
-
Se hvilke fag din afdeling tilbyder:
Selve undervisningen består af en række obligatoriske fag og faggrupper, du skal deltage i. Der er også valgfag, du selv vælger efter interesse. Vi har en lang række fag, du kan vælge imellem.
På HF er fagene på tre niveauer, C-, B- og A-niveau. A er det højeste. Man skal normalt have haft et fag på et underliggende niveau for at kunne følge det på et højreliggende niveau. Altså C før B og B før A. Det kan være en god idé at undersøge, hvilke krav der er til den uddannelse, du senere vil ind på. Det hjælper vi dig gerne med at finde ud af.
| 1. år | 2. år |
| Dansk A | Dansk A |
| Engelsk B | Engelsk B |
| Kulturfaggruppe | Kulturfaggruppe |
| Naturfaggruppe | Valgfag |
| Praktisk / Musisk C | Valgfag |
| Idræt | (Valgfag) |
| Matematik C | Værksted |
| Værksted | SSO |
| Intro |
På den 2-årige HF skal du igennem ovenstående forløb.
Naturfaggruppen indeholder biologi C, kemi C og geografi C. Kulturfaggruppen indeholder historie B, religion C og samfundsfag C. De praktiske/musiske fag er billedkunst C og design C. Værkstedsundervisning er undervisning på tværs af fagene. Dette kan være studieteknik og andre metoder til at gøre den daglige undervisning og forberedelse nemmere.
På 2. år skal du skrive en større skriftlig opgave, som er en ugeopgave i et til tre selvvalgte fag, hvoraf mindst et af fagene skal være på B-niveau.
