AVU

Søg fag på AVU

  • Fagbeskrivelser
  •  
  • Se hvilke fag din afdeling tilbyder:
  •  

Om undervisningen

Almen voksenuddannelse består af en række enkeltfag, som du har mulighed for at tage hver for sig eller som kombination. Der findes både kernefag og tilbudsfag.

Kernefagene er dansk, dansk som andetsprog, engelsk, fransk, tysk, historie, matematik, naturvidenskab og samfundsfag.

Tilbudsfagene er billedkunst, formidling, grundlæggende it, idræt, latin, psykologi, livsanskuelse samt samarbejde og kommunikation.

Undervisningen foregår på forskellige niveauer, alt efter hvor du befinder dig. Har du brug for at starte helt forfra i et fag, kan du få undervisning på basisniveau, der svarer til før 9. klasse. Derudover er der undervisning på niveau G, F, E og D. G svarer til 9. klasse og E til 10. klasse. F og D svarer til erhvervsuddannelsernes grundfag.

Basisniveauet samt F og E afsluttes med en faglig evaluering, mens du har mulighed for at aflægge prøve efter niveau G eller D.

Almen forberedelseseksamen
Du har mulighed for at deltage i et tilrettelagt forløb, der giver direkte adgang til den 2-årige HF. For at bestå denne almene forberedelseseksamen skal du bestå følgende 5 fag:

  • Dansk D eller dansk som andetsprog D
  • Matematik D
  • Engelsk D
  • Naturvidenskab G eller D
  • Historie eller samfundsfag eller tysk eller fransk på niveau G eller D

Ønsker du ikke at bruge den almene forberedelseseksamen som adgang til HF, kan du som 4. og 5. fag vælge imellem tilbudsfagene.

 

Kontakt studievejleder