Om VUC Nordjylland

VUC Nordjylland er stedet for dig, der vil have en uddannelse, eller vil udvide din faglige horisont, efter at du er fyldt 18 år. Hvad enten du vil forbedre din folkeskoleeksamen, tage en HF eller supplere din studentereksamen, er VUC Nordjylland det rette valg. Har du problemer med at læse eller stave, kan vi også hjælpe dig med det.

Flere af de uddannelser, du kan tage på VUC Nordjylland, er gratis. Og til nogle af dem kan du endda få økonomisk støtte. De forskellige afdelinger rundt om i regionen arbejder sammen med lokale  arbejdspladser, så du kan efteruddanne dig i forbindelse med jobbet. På den måde kan du tilpasse efteruddannelsen din hverdag og dine mål.

VUC Nordjylland er repræsenteret i både storby og mindre landsbyer rundt om i regionen. Vi er der, hvor du har brug for os. Samspillet mellem de enkelte afdelingers specialer giver et stærkt samlet VUC Nordjylland, som sikrer dig den bedste helhedsløsning. Vi har et tæt samarbejde med erhvervsliv, fagforeninger, kommuner og øvrige uddannelsesinstitutioner, og i samspil med disse finder vi den løsning, der bedst matcher dine ønsker og behov.

 

Kontakt studievejleder

Vedtægt