Startdato:

06-10-2017

Overskrift:

FVU-Årsmøde På Sporet

Billede:
DSC_0228
Nyhedstekst:

 

Af: Christina Nielsen og Jørgen Hvejsel Vest

 

VUC&hf Nordjylland har i år været vært for dette års FVU-årsmøde - et møde, hvor virksomhedskonsulenter, undervisere, ledere og andre aktører fra hele landet mødtes omkring en fælles interesse; FVU’en.

 

Konferencen var programsat med en bred vifte af oplægsholdere, der på hver deres måde belyste aktiviteter, muligheder og begrænsninger i tilbuddene om Forberedende Voksenundervisning. Første mand på scenen var Mads Peter Klindt, der er lektor på Aalborg Universitet med arbejdsmarkedet som forskningsområde. Han holdt et oplæg om human og social kapital - om hvordan dette spiller ind i forhold til valg eller fravalg af efteruddannelse.

 

Der var desuden oplæg fra Frederikshavn Kommune, 3F, Vraa Efterskole, det lokale VEU-center, fra virksomheden Keolis, der gennem en årrække har haft efteruddannelse af deres chauffører som en fast del af virksomhedens drift, samt VUC&hf Nordjylland om vilkårene for tilrettelæggelse af FVU. Herunder også hvilke benspænd, der kan ligge i at forene virksomhedernes behov med udbydernes rammer og vilkår.

 

DSC_0095

 

Desuden fik vi besøg af Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen og Vibeke fra DR Ligetil, som arbejder med lettilgængelige nyheder, som gør det muligt for mennesker med læsevanskeligheder at forstå nyhederne.

 

Årsmødet gav også mulighed for at møde den ene af ministeriets nye fagkonsulenter på området, Irene Holze. Irene havde taget turen fra hovedstaden til Aalborg sammen med Lars Lindahl, som er pædagogisk konsulent i undervisningsministeriet.
 

I tilknytning til den brede vifte af faglige oplæg benyttede arrangørgruppen bag årsmødet muligheden for at præsenterer såvel Campus På Sporet, som Aalborg som uddannelsesby. En lille byvandring torsdag aften ledte deltagerne til både Nordkraft, Musikkens Hus og ikke mindst Jomfru Anegade. I Jomfru Ane Gade blev der budt indenfor på Benedictes - ikke for at danse, men for at få en indsigt i det at drive virksomhed i Jomfru Ane Gade.   

 

Et vigtigt element i årsmødet er den erfaringsudveksling, der sker mellem deltagerne. Der var derfor lagt pauser og middag ind i programmet for at sikre denne vigtige del af årsmødet. Som afslutning på årsmødet blev stafetten givet videre til VUC&hf i Næstved, der nu står med opgaven at arrangere årsmøde 2018.

 

DSC_0261

Stafetten er givet videre: Næste år værter for årsmødet. Vi glæder os!
 

Hjemmesiden bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.