Nordjylland:

Blid overgang til det videre uddannelsessystem

Pia startede godt nok på HF efter folkeskolen, men droppede ud igen. Derefter arbejdede hun i en årrække som ufaglært som blandt andet tjener, ung pige i huset og på en fiskefabrik. Men i 1997 synes hun, det var på tide, der skete noget nyt.

Hun havde flere gange overvejet at blive pædagog, og da en studievejleder gjorde hende opmærksom på, at de fag, hun tidligere havde bestået på HF, stadig var gældende, og hun derfor kun manglede nogle få fag for at have en hel HF, sprang hun til.
- Jeg havde altid vidst, jeg gerne ville arbejde med udviklingshæmmede, og nu var jeg også blevet klar til at tage en uddannelse, fortæller hun.

Pia kom i en "pædagogklasse", hvor hun kunne tage sin HF på ét år. Herefter kom hun på pædagogseminariet - og i 2002 var hun uddannet pædagog og startede i sit første job i en børnehave.

Året efter skiftede hun til det område, hun hele tiden havde haft planer om, og fik sin daglige gang blandt voksne udviklingshæmmede. Et område hun har holdt fast i lige siden.

Pia er overbevist om, at forløbet på VUC var det, der gav hende det skub mod drømmejobbet, hun havde brug for.
- Hvis ikke jeg havde gået på VUC, havde jeg nok stadig arbejdet som ufaglært et sted, siger hun og fortæller begejstret om sit forløb:
- Jeg blev helt vildt bidt af at gå på VUC. Det var voksne mennesker, der alle brændte for at lære og havde bestemte mål med at gå der. Og fagligt var det en blid opstart for en som mig, der ikke havde gået i skole i mange år, men skulle videre i uddannelsessystemet bagefter, afslutter hun.

Selvtilliden fik et boost

Jane ville gerne have været på HF efter 10. klasse, men blev sorteret fra. Og i dag erkender hun, at hun dengang ikke var parat.  
- Dengang havde jeg nok ikke kunne gennemføre, siger hun.

Hun besluttede sig i stedet for at gå i kokkelære, men da hun ikke kunne få en læreplads, tog hun til Island for at arbejde på et plejehjem, og endte med at blive der flere år. Hun fik erfaring fra flere områder og var i en periode hjemme i Danmark for at uddanne sig til social- og sundhedsassistent.

Da hun i 1996 vendte hjem, fik hun derfor også arbejde som SOSU-assistent, men i 2000 fik hun en arbejdsbetinget skulderskade, der gjorde, hun måtte stoppe med at arbejde.
- Så stod jeg der. "Hvad skulle jeg nu?" fortæller hun og beskriver, hvordan hun søgte revalidering og kom i dialog med VUC om at blive socialrådgiver.

- Havde du spurgt mig for 10 år siden, om jeg skulle have en anden uddannelse, havde jeg sagt nej. Det troede jeg da ikke, jeg kunne. Men jeg fik meget hjælp til at komme i gang på VUC, og det var et skulderklap at kunne starte på HF enkeltfag - det fik mig ligesom i gang, fortæller Jane.

Hun beskriver sit toårige forløb med HF enkeltfag som afgørende for sit videre studieliv. Især den dynamik der var i klassesammensætningen gjorde en forskel. Aldersspredningen var stor - fra 18-70 år - men alle havde et konkret mål med at være der. Ville det og havde selv valgt det. Derfor lærte de rigtig meget.
- Jeg voksede helt enormt i mine to år på HF enkeltfag. Fagligt og personligt. De succesoplevelser, jeg havde, gav mig selvtillid og mod på at fortsætte, fortæller hun.

Undervejs fik Jane hjælp til flere af fagene, og da hun dumpede skriftlig engelsk gik tre lærere ind og hjalp hende frem til re-eksamen.
- Min psykologi-lærer hjalp mig med dansk grammatik, som jeg havde svært ved og som gjorde, jeg slet ikke forstod den engelske. Min engelsklærer hjalp mig med den engelske grammatik og min samfundsfagslærer hjalp mig med at læse og udtale engelsk. Så det var faktisk lærere, der ikke alle havde noget med den eksamen at gøre, som støttede op om mig. Det var meget overvældende og jeg er meget taknemmelig, for jeg gik jo fra at dumpe til at få et 7-tal, siger hun.

Som 34-årig startede Jane i 2004 på socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet. I 2008 blev hun færdig og havde allerede et job før sin sidste eksamen.

Da Jane gik ud af 10. klasse kunne hun ikke komme ind på HF. I dag har hun en universitetsuddannelse og overvejer at tage en diplomuddannelse inden for sociale fag, så hun kan specialisere sig yderligere. Hun mener, at forløbet på VUC gav hende troen på, at hun kunne.
- Det var nogle rigtig gode år, der gav mig mod på mere. Jeg blev fagligt styrket, men det samme gjorde min selvtillid, afslutter hun.

Udnyt chancen når den er der - gå efter drømmen

Efter at have været involveret i omstruktureringer i sine seneste to stillinger mente Hanne, at det var på tide at forfølge sin mangeårige drøm om at blive lærer.

- Jeg havde puslet med tanken nogle år, men turde ikke helt springe ud i det. Pludselig var det oplagt - og så slog jeg til, fortæller hun.

Hanne havde egentlig troet, hun ville starte på den toårige meritlæreruddannelsen, så hun kunne få dagpenge undervejs, men hun besluttede sig for at tage den traditionelle læreruddannelse på fire år, selv om det betød, hun måtte finansiere noget af uddannelsesforløbet selv.

- Jeg følte, at nu jeg havde chancen, ville jeg gøre det ordentligt, og jeg synes, jeg ville blive klædt bedre på med den fireårige uddannelse, siger hun.

Men før Hanne i 2004 startede på lærerseminariet, valgte hun at tage et år på VUC Nordjylland. Her genopfriskede hun dansk, engelsk og samfundsfag, så hun ville være bedre forberedt på fagene, når hun kom på seminariet.

- Jeg kunne godt have søgt ind på kvote 2, men det var bare så længe siden, jeg havde gået rigtigt i skole, så jeg følte, det ville være godt lige at tage nogle af fagene på HF niveau, siger hun.

Og det endte med at føre mere med sig end blot en genopfriskning, for udover at lære en masse nyt, fik Hanne for alvor øjnene op for danskfaget.

- Jeg havde en helt fantastisk dansklærer! Jeg havde ikke før stiftet bekendtskab med faget på den måde, men blev helt grebet af litteratur, analyser og det at arbejde med tekster på den måde, vi gjorde. Der gik det for alvor op for mig, at jeg skulle være dansklærer, fortæller hun.

Det voksne miljø, hvor alle var der for at lære noget, var ifølge Hanne en yderst positiv oplevelse ved at tage HF enkeltfag på VUC Nordjylland. Hun så selv sit karriereskifte som en chance, hun endelig havde taget, og ville udnytte den til fulde.

- Jeg ville have så meget ud af det som muligt, nu jeg endelig havde valgt at gøre det. Og jeg følte mig virkelig også langt bedre klædt på til at starte på seminariet, efter at have taget de HF-fag. Så var jeg klar til at lære og for alvor gå i skole igen, siger hun.

Da Hanne i 2008 blev færdig på seminariet, fik hun et vikariat på en privatskole, hvor hun havde været i praktik undervejs på studiet. Efter første vikariat fulgte endnu et - og i dag er Hanne stadig på privatskolen. Hun vil ikke udelukke, at hun en dag vil uddannes yderligere, og mener i det hele taget ikke, at man som lærer nogensinde bliver færdiguddannet, da der altid er kurser og nye tiltag, der skal læres. Hun forestiller sig, at specialundervisning er et område, hun i fremtiden gerne vil arbejde med. Men lige nu er hendes fokus et helt andet sted. Hun har lige fået en 1. klasse og håber, at kunne følge dem hele vejen til afgangseksamen.