Nordjylland:

Af Jørn Simonsen

Mandag den 15. januar 2012

Mim drøm er at blive bedre til at læse og skrive, så jeg begyndte på VUC, da jeg stoppede med at sejle ved DFDS. Der var en, der fortalte mig, at hun havde set en artikel om et ordblindekursus på VUC i Aalborg.

På VUC fik jeg lært at bruge fx cd ord, som er en stor hjælp, for hvis jeg ikke havde cd ord, havde det været alt for svært at skrive en bog.

Da jeg gik i land, fik jeg arbejde hos Schulstad/Lantmannen, så var det nemmere at gå i skole og passe arbejdet. Jeg har altid været klar over, at jeg er ordblind, men jeg har altid skubbet det væk og klaret det alligevel.

Det ordblindekursus, jeg startede på, var efter sommerferien i år 2006. I begyndelsen var det svært at gå i skole igen, men efterhånden blev det bedre, for når jeg går ind for noget, så går jeg op i det 100% og gør alt det, jeg kan.

For min skolegang var ikke så sjov. Jeg gik på Godthåbsgadeskole i en hjælpeklasse, hvor vi kun var 6 elever. Det var ikke særlig sjovt, for vi fik alle de lærere, de ikke kunne bruge andre steder, men efter 8 år kom jeg på Mejlby efterskole, som er en skole for ordblinde. Det var meget bedre.

Der var værksteder, hvor man lærte at lave forskellige ting. Man skulle selv regne ud, hvor mange ting man skulle bruge til fx, hvis vi blev sat til at lave en stol. Der var også en gård, som vi skulle sætte i stand. Vi skulle selv lave mad og holde styr på husholdningsbudgettet.

Efter Mejlby efterskole gik jeg i lære som bager. Det var ikke nemt, for på bagerskolen fik man ikke meget hjælp, for man havde ikke de hjælpemidler, man har i dag.

Men på VUC i Aalborg begyndte det at gå fremad, for jeg havde en lærer, som hedder Susan. Hun var en stor hjælp.

Jeg hørte om Nota, som indlæser lydbøger. Det er til blinde, men de vil gerne have andre med. Jeg hører lydbøger, når jeg kører på arbejde, og nu kan jeg lige pludselig snakke med om, når andre har læst en bog og synes den er god. Jeg kan også selv fortælle om mine egne oplevelser om en god bog.

Men det er stadigvæk svært, når jeg skal skrive en tekst fx skrive en sms eller en email, for jeg er bange for at stave forkert, men dem jeg skriver med ved godt, at jeg er ordblind.

Når jeg får et brev fra banken eller andre steder fra prøver jeg selv at læse det, og det går bedre.

I 2011 startede jeg på et danskkursus på G-niveau. for jeg vil gerne tage 9. klasse afgangseksamen i dansk, for den har jeg aldrig fået i folkeskolen. Men selvom jeg går i skole, så bliver jeg aldrig god til at læse og skrive, men jeg kan altid blive bedre, end jeg var engang.

På det ordblindekursus, jeg var på på VUC, skrev jeg en bog om dengang, jeg sejlede på QE2 som chefbager, og dengang jeg arbejdede i USA og Australien som bager.

Det var ikke nemt at skrive en hel bog, det tog næsten 4 år at skrive den, men med hårdt arbejde og med en stor hjælp fra min lærer, gik det. Bogen jeg skrev, er jeg meget stolt af, og dem, der har læst den, synes den er god, og de er imponerende over det store arbejde, jeg har lagt i bogen. Så selv om jeg er ordblind, kan jeg med hårdt arbejde nå langt.

Da jeg startede på VUC i Aalborg, var det drømmen at blive bedre til at læse og stave. Det er blevet meget bedre, men det er stadig svært at sætte mig ned med en god bog eller avisen. Dem der kender mig siger, at der er sket stort fremskridt.

Som en kollega sagde til mig forleden, da han for første gang mødte mig: En gang svarede jeg aldrig på en sms, men nu svarer jeg altid, og jeg skriver også tilbage.

Det er for dig, der både vil have en gymnasial uddannelse og plads til at arbejde intensivt med din interesse for musik eller teater.

1/3 af uddannelsen handler om musik eller teater. På HF MusT skabes der en sammenhæng mellem de boglige og kreative fag. Der skabes et netværk, der kan udvikle og udfolde dit talent.

Læs mere om uddannelsen på HF Must.dk

Vil give andre aha-oplevelser

Han søgte ind til militæret efter folkeskolen og fortsatte sin karriere der de følgende år. I 2004 blev han første gang udsendt til Kosovo og siden tog han også en tur til Irak, før han ville hjem og starte på politiskolen. Men under opholdet i Irak blev Frank som MP'er sat til at undervise en række lokale betjente - og det ændrede hans fokus fuldstændigt.
- Jeg fik øjnene op for noget helt andet, end det, jeg troede, jeg ville hjem og lave. Det var bare så fedt at opleve, at man med sin undervisning kan rykke folk og give dem aha-oplevelser, de virkelig kan bruge til noget efter undervisningen, fortæller han.

Jo mere han tænkte over det, desto flere fordele synes han, der var ved at skifte spor. Han havde ikke lyst til at blive i militæret og være tvunget til at blive udsendt hele tiden. Og uddannelsen til politibetjent betød en lang årrække i København, som han heller ikke havde lyst til.

Så han tog en snak med en vejleder på VUC&hf Nordjylland og fik sammensat fagene til en HF.
- Imellem mine udsendelser havde jeg taget en række enkeltfag, så jeg manglede kun nogle få fag for at have en hel HF. Samtidig kunne jeg få merit for et par fag, fordi jeg havde noget undervisning fra militæret. Så det endte faktisk med, at jeg kunne tage det sidste på et år, fortæller Frank.

Han fremhæver friheden og ansvaret for egen læring som nogle af de største fordele ved VUC&hf Nordjylland.
- Du kan selv strukturere din tid, og så længe du bare aftaler med din læsegruppe, hvad I skal lave, kan du tilpasse det, som du synes. Det kræver selvfølgelig selvdisciplin, men den del var jeg ligesom vant til fra militæret, siger han, og påpeger både det faglige og det sociale som berigende i sit eget forløb.

Især Franks samfundsfagslærer gjorde et stort indtryk.
- Han var meget inspirerende og undervisningen var så spændende, at jeg blev sulten efter mere viden. Det var der, jeg fandt ud af, at jeg ville være samfundsfagslærer, siger han.

Siden er samfundsfaget blevet kombineret med historie, og han er netop blevet bachelor. Han forestiller sig, at han skal være gymnasielærer, når han er færdig med sin kandidat. Han er i hvert fald sikker på, at han vil bruge uddannelsen til at lære fra sig og rykke folk fagligt - og forhåbentlig inspirere dem på samme måde som han selv blev det, da han tog sin HF på VUC&hf Nordjylland.

Moderrollen gjorde hende moden

Charlotte er 26 år og snart halvvejs i jurastudiet. Hun drømmer om at blive advokat i strafferet og er godt på vej mod sit mål. Siden hun i 1999 afsluttede niende klasse, lige inden hun fyldte 15 år,  har hun nået at være ung pige i huset, guide i Tyrkiet, arbejde som butiksassistent og få en søn, som nu er 4 år.

- Jeg har altid haft nemt ved skolen, men der var bare så meget andet, jeg gerne ville nå, inden jeg tog en uddannelse, fortæller hun.

Mens hun var gravid tog hun en række lynkurser på VUC, så hun havde færre fag på den toårige HF, hun startede på, efter hun havde fået sin søn. Hun valgte bevidst VUC, så hun ville komme i klasse med jævnaldrende og ikke teenagere, som måske ikke ville forstå hendes nye livssituation.

- Jeg mødte stor forståelse for, at jeg var mor. I det hele taget er noget af det bedste ved VUC, at der virkelig er plads til alle. Aldersforskellen var mindre, end jeg havde regnet med, for de fleste var omkring de 20, men vi var alligevel en blandet skare og forskellighederne gjorde, at timerne blev meget alsidige, fortæller hun.

Charlotte har ville læse jura, så længe hun kan huske tilbage. Men der var altid så mange spændende ting at give sig til, så hun kunne ikke rigtig koncentrere sig om at skulle tage en uddannelse. Da hun blev mor, fik hun pludselig meget nemmere ved at holde fokus - og så var hun klar til at tage en uddannelse.

Hun afsluttede sin HF i 2008 og fortsatte på jurastudiet med det samme. En af de ting, hun vil fremhæve som en stor styrke ved VUC, er muligheden for at sammensætte uddannelsen, som man ønsker, og tage de fag man specifikt har brug for, for at komme videre. Hun vil anbefale VUC både i forhold til det faglige og det sociale, og har i dag mange veninder derfra, hun stadig ses med.

Det sociale gav mig lige så meget som det faglige

Hun valgte VUC&hf Nordjylland fordi hun ikke orkede at komme i klasse med ene teenagere. Dog var hun noget skeptisk for, hvad det ville betyde for det sociale liv, at der var så stor aldersforskel på kursisterne. Det viste sig dog hurtigt, at hendes frygt blev gjort til skamme og at det, hun havde set som en ulempe, blev en fordel.

- Det var simpelthen så inspirerende at gå i en klasse med så stor aldersspredning. Vi havde for eksempel de mest spændende historietimer, hvor mænd på min fars alder kunne bidrage med historier og viden, der gjorde det hele meget mere levende, fortæller Vickie.

Da hun startede på HF enkeltfag, vidste hun ikke, hvad hun ville bruge det til. Hun vidste bare, det var fornuftigt at tage en uddannelse, og at HF enkeltfag med 25 timer om ugen passede hende godt, da hun så havde mulighed for at arbejde ved siden af.

- Jeg talte med studievejlederen, og det hjalp mig virkelig meget. Jeg synes, at sociologi var spændende, men da jeg samtidig gerne ville arbejde med mennesker, blev jeg i stedet sporet ind på socialrådgiveruddannelsen, siger hun.

Efter 3 år fik hun i 2007 sin HF-eksamen, og kom ind på socialrådgiveruddannelsen med det samme. Flere af Vickies nye venner startede også på universitetet og nogle af dem tilmed på samme uddannelse.

- Jeg fik lyst til at gå i skole og læse videre, da jeg gik på VUC&hf Nordjylland og det gik op for mig, at viden er fedt. Men derudover var noget af det bedste det sociale liv, som gav mig lige så meget som det faglige, fortæller Vickie.

Flere af hendes bedste venner mødte hun på VUC&hf Nordjylland, hvor det sociale liv på og uden for skolen gjorde, at alle lærte hinanden at kende. Især bidrog et par studieture og fællesmiddage hos lærerne til, at det sociale liv var i en klasse for sig.

Til nytår er Vickie bachelor og vil så ud og prøve kræfter med det, hun har lært. Om hun vil læse videre inden for samme felt, vil hun ikke udelukke, men nu ved hun, at hun har fundet det rette spor.

Nåede drømmen gennem slid, arbejdsomhed - og den nødvendige hjælp

Kort tid efter hun kom til Danmark, fik hun sit første barn. Det holdt hende ikke tilbage fra at starte på VUC&hf Nordjylland, hvor hun som 19-årig startede på afdelingen for tosprogede, for at få de mest basale sprogfærdigheder på plads. Allerede året efter var hun klar til at tage 9. og 10. klasse og i 2006 fortsatte hun på den toårige HF. I 2008 fødte hun sit andet barn, og kun få uger efter fødslen gik hun op til de afsluttende eksaminer. Hun fik det andet højeste snit i sin klasse.

Qadro lægger ikke skjul på, at der ligger mange timers forberedelse og hårdt arbejde bag hendes præstation, men hun mener også, at hun har fået al den hjælp, hun har haft brug for, og at det har været naturligt at kæmpe sig op igennem uddannelsessystemet på den måde.

- Jeg har fået al den hjælp, jeg behøvede, og der har været god vejledning undervejs, som har hjulpet mig på vej, siger hun.

Hun mener, at en af de store fordele ved VUC&hf Nordjylland er de mange forskellige uddannelsesmuligheder, der er samlet ét sted.

- Man kan virkelig lære noget uanset hvilket niveau, man har. Man kan lige så stille kæmpe sig op og realisere drømmen om en uddannelse.

Det er netop, hvad Qadro har gjort. Undervejs på HF troede hun, at hun efterfølgende ville tage en uddannelse til sygeplejerske eller laborant, men da hun fandt ud af, at hun klarede sig ekstraordinært godt, og havde mulighed for at få et karaktergennemsnit, der kunne give adgang til jordemoderuddannelsen, var hun ikke i tvivl.

- Det var en meget stor dag for mig, da jeg fik min eksamen. Jeg var stolt og glad og så var jeg kommet tættere på min store drøm om at blive jordemoder, fortæller hun.

Udover den faglige udvikling har det mangeårige forløb på VUC&hf Nordjylland også givet Qadro meget personligt og socialt.

- Jeg udviklede mig hele tiden og blev bedre. Det er rart at kunne formulere sig på dansk og er meget vigtigt for integrationen. Men jeg har også fået en god forståelse for dansk kultur i det hele taget. Jeg har fået nogle gode kontakter og mit netværk er anderledes end det ville være, hvis ikke jeg havde gået der, siger hun.

Qadro er i fuld gang med uddannelsen til jordemoder. Hun glæder sig til at komme ud og arbejde og bruge det, hun lærer, men forestiller sig, at hun gerne vil specialisere sig inden for faget med tiden. Måske forske eller få speciale inden for scanninger. Men i første omgang koncentrerer hun sig om uddannelsen og at gøre det godt.