Aalborg

Søg på VUC Aalborg

  • Se hvilke fag din afdeling tilbyder:
  •  

Aktuelt

Stort efteruddannelsesprogram for Forsvaret

VUC Nordjylland har i samarbejde med Aalborg Handelsskole igangsat et stort efteruddannelsesprogram for Forsvaret.

 

Artikel fra Nordjyske Stiftidende d. 7. februar 2012:

Soldater skal have mere selvværd

Af Torben O. Andersen (TORBEN.ANDERSEN@NORDJYSKE.DK)

UDDANNELSE: Kaserner i Aalborg, Hjørring og Frederikshavn er med i projekt

NORDJYLLAND: Danske soldater skal være bedre til bl.a. at læse, skrive og regne.

De boglige færdigheder og uddannelsesniveauet hos en del af det uniformerede personel - foruden gruppen af civilt ansatte - er ikke på højde med nutidens krav, og det skal et storstilet pilotprojekt nu forsøge at rette op på.

Målgruppen er ca. 2000 ansatte med og uden uniform på Aalborg Kaserner, Flyvestation Aalborg, Hjørring Kaserne, og Flådestation Frederikshavn.

Det drejer sig om konstabelgruppen, sergenterne og 3F-personalet.

Konsulent Henrik Westen-Jensen, Aalborg, der er indehaver af Bureauet Mars Merkur, er ansat som projektleder, og den tidligere major på Aalborg Kaserner ved i kraft af sin insiderviden fra forsvaret, hvor skoen så at sige trykker.

- Vi skal have fat i de kortuddannede i forsvaret foruden dem, der er blevet lidt rustne i skolekundskaberne, siger Henrik Westen-Jensen til NORDJYSKE.

Har behov for en opgradering
Det overordnede formål med projektet er at højne uddannelsesniveauet og dermed give personerne et langt højere og bedre selvværd.

Man har dog endnu ikke et nøjagtigt overblik over antallet af mulige kursister, og derfor har man i indeværende uge taget hul på en screeningsrunde på Aalborg Kaserner, hvor behovet i første omgang skal afdækkes nærmere. Senere følger de øvrige kaserner.

Henrik Westen-Jensen:
- Vores skøn på nuværende tidspunkt er, at der måske er et sted mellem 200 og 250 personer ud af de omtalte 2000, der har behov for en opgradering, og aldersgruppen er fra ca. 35 år og op til pensionsalderen.

Der bliver tale om at give undervisning på 9.-klasses-niveau i dansk, matematik og engelsk, ligesom eleverne også får mulighed for at tage et såkaldt pc-kørekort.

Danskundervisningen omfatter 40 timer, og der vil blive givet undervisning én eftermiddag om ugen af fire timers varighed.

Matematikforløbet er på 80 timer, og al undervisning sker i tjenestetiden.

Projektet er døbt "Uddannelsespiloter i forsvaret", og man regner med at kunne gå i gang med at undervise de første elever i april/maj i år.

En forløber for hele projektet var bl.a. at finde og uddanne 15 uddannelsespiloter blandt de ansatte, og den fase blev afsluttet i oktober i fjor.

De 15 personer blev undervist på handelsskolen i Aalborg, og deres fremadrettede rolle bliver især at fungere som såkaldte "skubbere", der skal motivere deres kolleger til at deltage i undervisningsprojektet.

 

Kontakt studievejleder

Aktuelt

22.05Dejlig fredag i Europahallen
 
15.02Overvejer du uddannelse?
 
28.01Aspirantkursus
 
 Se alle nyheder fra
Aalborg - Vesterbro (AVU, FVU, OBU)