HF Inklusion

HF INKLUSION er en hf over 3 år for unge og voksne med særlige behov og udbydes på VUC&hf Nordjylland, Aalborg. På HF INKLUSION går du i en klasse med andre kursister med særlige behov og vil blive undervist af lærere, der har særlige
kompetencer indenfor området. Derudover vil der i størstedelen af klassens timer på 1. og 2. år deltage en ekstra støttelærer for at støtte op om den studiemæssige udvikling. Udover den almindelige undervisning vil der være mulighed for at arbejde i lektiecafe, for at modtage specialpædagogisk støtte samt få hjælp fra studievejleder, læsevejleder m.fl.

På HF INKLUSION vil du blive klædt på med både faglige, sociale og studiemæssige kompetencer, så du efter din hf kan søge ind på en videregående uddannelse.

HF INKLUSION er bygget op, så du følger undervisningen sammen med din klasse de første to år, men på 3. år tager hold sammen med de øvrige kursister på VUC. På 3. år vil du naturligvis stadig få støtte hos din SPS-lærer, studievejleder og dine medkursister fra inklusionsklassen.

UDDANNELSEN
Undervisningen starter august 2018. Ved opstarten har vi særligt fokus på de udfordringer, der kan være i at starte op på en ny skole og på at starte på uddannelse efter et eller flere år ude af skolen.

HF INKLUSION er tilrettelagt som enkeltfag, og du vil kunne færdiggøre en hel højere forberedelseseksamen på 3 år. Der er ca. 25 lektioners undervisning pr uge samt mulighed for ekstra støtte og deltagelse i arrangementer derudover. Udover den faglige del af undervisningen vil der være fokus på at arbejde med studieteknik, samt med at indgå i det sociale samarbejde i klassen og på skolen i øvrigt. På første og andet år vil der være 20-23 kursister i klassen, mens 3. år foregår på almindelige hold på VUC. Der vil udover undervisningen blive givet støtte tilpasset den enkelte kursists behov.

OPTAGELSE
For at søge om optagelse på HF INKLUSION skal du kontakte studievejledningen på VUC. Derefter vil du blive indkaldt til en samtale. For at blive optaget skal du have været ude af folkeskolen i mindst et år og have afsluttet dine prøver i folkeskolen med tilfredsstillende karakterer. Bemærk at hf inklusion er forbeholdt kursister med særlige støttebehov. Det kan fx være kursister med en diagnose inden for autismespektret, en
lidelse som depression eller en udviklingsforstyrrelse som ADHD.

START
HF Inklusion starter til august 2018, men du kan allerede nu henvende dig for en afklarende samtale. Se kontaktoplysninger herunder

 

FOR NÆRMERE INFORMATION - KONTAKT:  

Studievejleder Bodil Abrahamsen
20 52 73 29 (kun SMS)
bra@vucnordjylland.dk

 

Uddannelsesleder Charlotte Ozimek
99 300 305
cmo@vucnordjylland.dk

 

Studievejledningen i Aalborg
99 300 350

 

 

Aktiver kort
Deaktiver kort

KONTAKT

AALBORG AFDELING

På Sporet 8

9000 Aalborg

99 300 300

DU KAN LÆSE OM:

Hjemmesiden bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.